fredag den 16. januar 2009

House of voices, Gyser(2004)


"Børnene er på vej ud i de ventende busser, da Anne ankommer til sit nye job som rengøringsassistent på børnehjemmet. For, viser det sig, hjemmet er nedlagt og bygningen skal sælges. Bortset fra kokken og en ung pige er Anne helt alene i det gamle hus. Helt alene? Anne bilder sig ind, at hun bliver overvåget. Hun synes, at hun hører fodtrin i mørket. Hun fantaserer, at hun ser glimt af angste børn, der trygler om hjælp. Det hele skyldes nok, at Anne er ude af balance, at hende nerver er lidt flossede i kanten Hun er nemlig er på flugt fra en forfærdelig hændelse – en voldtægt – og i hendes skød vokser resultatet af udåden… "



Det var med nogen ængstelse at mig og min kæreste satte denne film i dvd'en. For generelt har denne film fået særdeles dårlige anmeldelser. Men i vores øjne er filmen nu ikke så dårlig. Den har om ikke masser, så en del atmosfære, flere uhyggelige scener, og et par rigtigt gode skrækeffekter. Ligesom andre sad vi dog også til sidst og følte at der var en del som ikke blev forklaret og som stod hen i det uvisse. Efter at have set "Behind the Scenes" blev vi dog klar over at filmen er indspillet på fransk, og herefter synkroniseret til engelsk. Flere af scenerne i blev vist i den originale franske udgave med engelske undertekster, og de var oversat på en helt anden måde end den danske oversættelse. Ihvertilfælde gav den engelske oversættelse mere mening, så man kan godt frygte at en del vitale oplysninger gik tabt da filmen først bliver eftersynkroniseret til engelsk, og herefter tekstet til dansk. Det ville have været rart om man kunne have valgt at se filmen med den originale franske tale, og tekstet/oversat efter denne. Filmen ville i så tilfælde sikkert have givet lidt mere mening. Synd for i vore øjne var filmen ellers ganske glimrende!!!


Lej den evt hos http://www.lovefilm.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar